Hej og velkommen på min blog. Her skriver om de ting, der optager mig: Samfund, kirke, teologi, spiritualitet, musik, sprog....

24 november 2005

Hvad blev der af ramaskriget?

I efteråret har vi oplevet en hidtil uhørt grov tone i den politiske debat, når det gælder indvandrere her i landet, især de muslimske. I forbindelse med de udtalelser, der var at finde på Dansk Folkepartis Louise Freverts hjemmeside, blev der skrevet en række indlæg i landets aviser, der udtrykte forargelse og væmmelse, men et egentligt ramaskrig blev det ikke til. Og den overvejende stilhed fra den regering, der støtter sig på mennesker med så grov en dagsorden, finder jeg tankevækkende og skræmmende. Det må være muligt at føre en ansvarlig og konstruktiv debat om indvandring og integration uden at forfalde til så primitivt et niveau, som det er tilfældet hos Dansk Folkeparti.
De første til at råbe som i Rama burde dog være de kristne kirker. Men også her var stilheden foruroligende stor! Martin Luther King sagde, at kirken ikke skal være statens herre, heller ikke dens slave, men dens samvittighed! Hvor groft skal det mon blive, før vi vågner op og hæver røsten?

2 Comments:

Blogger Lasse Bech said...

Tak for det første lille pip, så må vi håbe, det kan sprede sig og samle sig til et stort skrig.

11:21 PM

 
Blogger Jesper Lundegaard said...

Jamen, skal vi så ikke tage fat på den samtale. Jeg tror den vil gavne bredt. Det handler vel i bund og grund om menneskesyn!

1:58 PM

 

Send en kommentar

<< Home